Der var engang en Kat og en Abe, der boede som kæledyr i samme hus. De var store venner og lavede konstant alle slags skøjerstreger sammen. Det, de tænkte mest på, var at få noget at spise, og det betød ikke meget for dem, hvordan de fik det.

En dag sad de ved ilden og så på nogle kastanjer, der blev ristet i arnen. Spørgsmålet var, hvordan de skulle få fat i dem.

"Jeg ville gerne hente dem," sagde den snedige Abe, "men du er meget dygtigere til den slags, end jeg er. Træk dem ud, og jeg vil dele dem mellem os."

Kattepus strakte sin pote meget forsigtigt ud, skubbede nogle af askerne til side og trak den hurtigt tilbage. Så prøvede hun igen, denne gang trak hun en kastanje halvt ud af ilden. For tredje gang trak hun kastanjen helt ud. Denne manøvre gentog hun flere gange, og hver gang svitsede hun sin pote alvorligt. Så hurtigt som hun trak kastanjerne ud af ilden, spiste Aben dem op.

Nu kom herren ind. Slynglerne forsvandt i en fart, og Fru Kat stod tilbage med en svitset pote og ingen kastanjer. Fra den tid, siger de, nøjedes hun med mus og rotter og ville ikke længere have meget at gøre med Sir Abe.