Månen steg som en sølvmønt. Den skinnede over en stille eng. Græsset svajede, og blomster funklede af dug. Pip pindsvinet vågnede i sin hyggelige rede. Han holdt af natten og dens bløde lyde. Han hørte raslen af blade og bækkens hvisken.

Et lille lys hoppede nær en smørblomst. Det flimrede som et genert blink. Det var Luma ildfluen. Hendes lys var svagt og træt. "Jeg kan ikke finde mit piletræ," sagde hun. "Mit lys er svagt. Natten føles stor."

Pips lille hjerte føltes stort. "Vi kan hjælpe," sagde han. "Venner gør natten blid." Han traskede langs stien. Han kaldte på Nib kaninen. Nib hoppede op fra en hule. Hans lange ører rejste sig højt. Hans knurhår dirrede. Han var hurtig og venlig.

Olive uglen hujede fra en skæv gren. Hendes vinger var bløde. Hendes øjne var store og lyse. Hun kunne se langt i mørket. Ved bækken løftede Tully skildpadden sit glatte skjold. Han bevægede sig langsomt, men han var stærk og stabil. Han smilede et varmt, langsomt smil.

Pip fortalte dem planen. "Vi vil lave et månebelyst spor. Vi vil lave en sti, der skinner. Luma kan følge den hjem." Nib hoppede ud på engen. Han samlede blege kronblade. Kronblade er bløde blomsterstykker. Han fandt hvide gåseblomster og cremehvid kløver. Han lavede en kurv af blomster.

Tully gled ned til bækken. Vandet slog små krusninger. Han samlede glatte småsten med sine forsigtige fødder. Småsten er små sten. Nogle var grå. Nogle var perlehvide. Pip søgte efter skinnende agernhætter. Han fandt dem nær en gammel eg. De små hætter blinkede i månelyset. Olive fløj op, op, op. Hun så piletræet svaje ved vandet. Hun kunne guide vejen oppefra.

Sammen lagde de stien. Småsten, kronblad, agernhætte. Småsten, kronblad, hætte. Det dannede et blidt mønster og et blødt skær. Månelyset kyssede hvert stykke. Sporet begyndte at gløde. Luma svævede over starten. Hendes lille lys blinkede. Blink, blink. Hun fulgte den skinnende sti.

De gik langsomt. De skyndte sig ikke. Nib nynnede en sød sang. Pip hviskede nye ord. "Glimmer," sagde han. "Skær," sagde han. Luma smilede over de pæne lyde. Tully sørgede for, at stien forblev pæn og jævn. Olive fløj i glatte cirkler. Hendes skygge var som en stille vinget sky.

Endelig viftede piletræet med sine lange grønne arme. Det var Lumas hjem. Dusinvis af ildfluer svævede der. De dannede små stjerner i bladene. De blinkede hej. De blinkede godnat. Lumas lys blev lidt lysere. "Tak skal I have," sagde hun. "Jeres små lys skabte et stort lys."

Vennerne følte sig varme og stolte. Engen føltes rolig og tryg. Nib gabede et stort kaningab. Tully puttede hovedet i sit skjold. Olive satte sig på sin gren. Pip krøllede sig sammen til en lille kugle. Han mærkede den bløde mos under sig. Han så månen sejle langsomt og venligt.

Bækken hviskede. Græsset sukkede. Kronbladene hvilede. Småstenene glødede en sidste blød glød. Pip lukkede sine øjne. "Godnat, eng. Godnat, måne," tænkte han. Og den månelyse eng sov.